• Vild Hvede Bagekurser

    Kurser

    Bliv klogere på de basale surdejsprocesser fra en møllers perspektiv.  Vi dykker ned i kornets og surdejens forunderlige verden og snakker mikroorganismer, mel og bagekvalitet, gluten og kornsorter, og selvfølgelig en lille smule om korndyrkning.

    Med hænderne i egen dej gennemgås alle trin fra surdejsopformering til afbagning, så du får fornemmelsen for surdej helt ind under huden.

    Kurset er både for dig, der endnu ikke har bagt dine første surdejsboller, men også for dig der allerede har fået øjnene op for surdejens fantastiske egenskaber. 

    Med dig hjem får du en surdej til køleskabet, en bolledej til mandagsboller samt en opskrift på Vild Hvedes simple surdejsboller og et kompendium.

    Medbring egen røreskål og røreske 

    Datoer

    I øjeblikket har vi ikke nogen nye kursus datoer.

    Surdejskurser for grupper

    Hvis du ønsker at bestille et privat kursus for en gruppe er du velkommen til at skrive en mail til kontakt@vildhvede.com

  • Køerne på græs d. 14 April

    Så er det blevet den tid på året igen -
    køerne skal på græs, og tage for sig af de saftige grønne totter på jordens frodige græsbuffet. Sæt kryds i kalenderen.

    Søndag d. 14 April kl 10-13 sender vi sammen vores kære køer på græs

    Program

    kl 10-11 Kaffe, most, bagværk, klap en ged og bålhygge

    kl 11 Køerne sendes på græs

    Kl 11.30 Friskbagte pizza sandwich fra bageriet

    Gennem hele dagen vil der være mulighed fo at se mølleriet, kigge ind i gårdbutikken, tage en tur rundt på stierne eller lege i vores naturgynger. Vi glæder os tl at se jer til en skøn forårsdag

  • Vild Hvedes Gårdbageri

    Vores nye surdejsbager Steffen Povelsen har åbnet det sødeste lille gårdbageri på matriklen. Hver onsdag og lørdag er gården fyldt med duften af surdejsbrød og sødt bagværk, der har haft en meget kort og omsorgsfuld rejse fra jord til bageri. I bageriets åbningstider vil det være muligt at købe en kop friskbrygget kaffe og nyde bagværk i en af de mange skønne naturkroge vi har på gården.

    Åbningstider finder du her: BAGERI

  • Foto af Rita Kuhlmann for heartbeats.dk

    Gårdbutikken

    I vores gårdbutik kan du købe friskmalet mel fra vores mølleri samt andre fynske specialiteter fra små fødevareproducenter. Butikken er åben onsdag 12-19 og lørdag 10-15 eller efter aftale.

    Skriv til os på forhånd, hvis du ønsker hele kerner, vi kan lave poser med 2 kg eller 4,5 kg.